Trin 8. Kopholdere


Tilbage                                                                                                   Frem


Jeg ville have kopholdere, men vidste ikke hvordan jeg skulle bygge dem. De fleste jeg så på nettet, var huller i bordet, som man så brugte som kopholdere. men jeg ville gerne have, at alt der kunne spildes, udenfor bordet. så jeg fandt en der havde lavet kopholdere som skuffer i en kommode. det var rigtig smart. men det ville medføre at selve holderne ville støde på knæene, selv når de var slået ind under bordet. og jeg ville jo også bruge det som rigtig spisebord. så jeg kom selv på denne idé, som har virket fint.

 Jeg brugte det overskydende nappe til 4 plader med 2 kopholdere i hver. så 8 i alt. Et meget enkelt design som man kan se på billedet.

Selve kopholderne var rent faktisk affald fra nogle papirsrør/folierør, jeg skaffede fra mit arbejde. De virkede fantastisk til rollen. men man kan købe flotte holdere på div. hjemmesider.

Hele bordet vendt på hovedet kan man se, at den kun sidder fast med en skrue. så den kan dreje helt ind under bordet, og så selve holderen ikke kommer i vejen for knæene.

Da nappaen og toppen af holderne jo fylder lidt, fik jeg sat en tynd plade mellem bordet og pladen med kopholderen. svært at se på disse billeder. men blev nød til det, ellers kunne den ikke glide ind under bordet.

Den kan nemt drejes ind under bordet, når den ikke er i brug...

Jeg havde regner meget på det, så alle 4 plader kunne være under bordet, og der skulle jo også være plads til bordben.

Jeg fandt nogle pæne bordben i Silvan. men man kan få mange forskellige, rigtig mange steder. hver sin smag.

Jeg fik sat en plade på undersiden af bordet først, da benene skulle have lange store skruer for at være sikker på de ikke knækkede af. Det ser grimt ud nedefra, men hvad fa'en, man kan ikke se det med mindre man er dværg. ;)



Tilbage                                                                                                   Frem